Velkommen til

Amme Konsulenterne

Malene og Anne

“Jeres anker i en livsomvæltende tid.”

Amning er en rejse, men I behøver ikke tage den alene.
Når forandringerne føles overvældende, er vi her for jer.
Akut ammehjælp

Hvis du føler dig fortabt, og usikkerheden melder sig, er vi blot en SMS væk. Vi har tid og erfaring – og anerkender jeres unikke familie. Der kan være mange årsager til at amningen er svær. Op mod hver anden kvinder oplever at amningen er udfordrende. Amning må ikke gøre ondt. Smerter under amning forsvinder ikke, selvom du holder dem ud. Smerterne bliver kun værre, hvis du ikke får rettet din babys sutteteknik og måden din baby lægges til brystet.

Vi finder grunden til, hvorfor smerterne er opstået, og hjælper dig og din baby til en vellykket amning.

Har du akut brug for hjælp, kan vi tilbyde telefonisk konsultation inden for 24 timer eller ammevejledning i hjemmet.

Ammekonsulenterne grafik
Ydelser og Priser

Alle priser er inkl. moms og kørsel.
Prisen er den samme om det er aften, weekend, helligdag eller hverdag.

Amme konsultationen er til jer, der har behov for hjælp nu og her.
Ofte har I allerede født og der er opstået udfordringer, som I ønsker hjælp til.
Er der behov for mere vejledning og opfølgning står vi også klar til en opfølgende amme konsultation.

Amme konsultation i hjemmet
1,5-2 timer + sms opfølgning:
2.100 kr

Opfølgende amme konsultation
1,5-2 timer + sms opfølgning:
1.800 kr

Ammepakker med flere besøg er til jer, der har et kompliceret ammeforløb bag jer og har behov for at være så godt forberedt som muligt. Eller til jer, der ønsker ultimativ vejledning og sikkerhed i forældreskab og ammeforløb.

Besøgene kan fordeles som i ønsker. Vi anbefaler 1 besøg inden fødsel og 2-3 efterfølgende alt efter om I vælger pakken med 3 eller 4 besøg.

3 besøg i hjemmet + sms opfølgning:
5.200 kr

4 besøg i hjemmet + sms opfølgning:
6.900 kr

Heldags ammevejledning giver ro og tid til grundig observation og individuelt tilpasset støtte over flere amninger. Her opbygges mestring, selvtillid og tryghed i jeres ammeforløb, målet er et stærkt fundament til et velfungerende ammeforløb. Heldagsvejledning følger jeres barns naturlige rytme. Når baby sover eller holder pause mellem amningerne, holder vi også en kort pause, så vi alle er klar til næste amning.

Heldags ammevejledning over 4 timer: 4400 kr

Heldags ammevejledning over 6-7 timer: 6500 kr

½ – 1 time + sms opfølgning.

600 kr

Ammende baby
En god ammestart

Det er så vigtigt at komme godt fra start med amning, derfor tilbyder vi også ammeforberedelse. Som ny forældre kan man have brug for mere rummelighed og vejledning end sundhedsvæsenet kan tilbyde. Viden om ammestillinger, mælkeproduktion og din babys sutteteknik klæder dig godt på til amning – og kan forhåbentligt forebygge mislykkede og smertefulde ammeforsøg.

Grundig ammeforberedelse kan dog ikke forebygge alle ammeproblemer opstået på baggrund af fx en hård fødsel, kejsersnit, stramt tungebånd, lav fødselsvægt, forsinket mælkedannelse og meget andet, men det er altid en god ide at være forberedt.

Ammende baby
Vi anerkender forskellighed

Alle mennesker er forskellige, heldigvis! Vi støtter op om alle familieformer. Vi er stolte af at have erfaring med ammevejledning til både solomødre og regnbuefamilier og ønsker også at arbejde med ammevejledning og mælkedannelse til forældre, der ikke har født barnet.

Hands on eller off?
Når vi skal hjælpe dig med amning, behøver vi ikke at røre ved dig, dit bryst eller din baby, vi kan vise dig teknikken med en dukke og et kunstigt bryst. Hvis du derimod føler det vil hjælpe hvis vi guider dig med berøring, viser vi dig gerne teknikken med fysisk berøring. Det er dit valg, om du vil vejledes med eller uden berøring, du bestemmer og skal blot fortælle os hvad du ønsker.

Unikke behov?
Når amning udfordrer, er både krop og hjerne på overarbejde. Vi vil så gerne møde dig, som du er. Hvis du deler dine behov for hensyn med os, får du mest muligt ud af vores vejledning.

Ammekonsulenterne bomærke
Anne og Marlene krammer
Om os

Vi er Malene og Anne. Til daglig arbejder vi begge med nyfødte på landets førende hospital. Vi støtter og underviser nybagte forældre i amning, flaske måltider, udmalkning og det nyfødte barns behov og signaler.

Vi er begge internationalt certificerede ammekonsulenter – IBCLC – med tilsammen over 20 års erfaring i amning med særlige udfordringer. Vi arbejder altid ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer, WHO’s anbefalinger og udgør tilsammen et fagligt bredt og dedikeret team med mange kompetencer.

Udtalelser

Excellent

Trustpilot rating
Rated 4.6 out of 5 based on 23 reviews
Trustpilot Trustpilot
Rating 5 stars
By Laura

about 3 months ago

Malene mødte os med den største empati…

Malene mødte os med den største empati og omsorg. Vores datter var i de fleste timer af døgnet helt utrøstelig svær at lægge til brystet, med korte amninger og korte lure samt en ikke tilstrækkelig vægtøgning. Malene vurderede kort tungebånd og symptomer forenelige med silent refluks. Vi fik vejledning til relevant ØNH, osteopat, pædiater med erfaring for refluks og opfølgning gennem sms, guld værd! I dag med klippet tungebånd og relevant medicin er amningerne helt anderledes. Havde det ikke været for Malene var vi ikke her i dag. Kæmpe anbefaling af de faglige kompetencer og fantastiske måde at møde familier på.

Rating 5 stars
By Josefine E

about 5 months ago

Absolut de bedste Ammekonsulenter!

Efter et meget svært og udfordrende ammeforløb med mit første barn, vidste jeg, at jeg skulle have hjælp til amningen med mit andet barn. Jeg skrev derfor til Ammekonsulenterne samme dag, som lillebror blev født med ønske om et forløb, og Malene svarede med det samme. Malene greb os og mødte os lige hvor vi var, og formåede at støtte og vejlede os i en retning, som passede lige præcis til os og vores ønsker for et ammeforløb. Malene er meget kompetent og dygtig til sit fag. Hun har lært os en masse vigtig amme-teknik, som vi ikke kunne være foruden for at få amningen godt i gang. Hun er omsorgsfuld, støttende og rummelig. Vi har virkelig følt os mødt, forstået, set og holdt i hånden. Derudover er hun altid hurtig med et svar, når jeg har sendt sms’er afsted. Som ammende mor, gav Malene mig en enorm tryghed, når jeg var allermest usikker. Ammekonsulenterne får mine varmeste anbefalinger!

Rating 5 stars
By Sara Green

about 8 months ago

Ammekonsulenterne er helt igennem fantastiske. Jeg er dybt taknemmelig

Min oplevelse med Malene som ammekonsulent har været helt igennem fantastisk – og den fortjener at blive delt. Jeg stod i en svær start med ammeproblemer, sår, smerter, tvivl og en følelse af ikke at slå til. Det fyldte enormt meget – både fysisk og mentalt. Som ny mor kan det være overvældende, og jeg havde brug for mere end bare gode råd. Jeg havde brug for at blive mødt. Malene mødte mig med ro, nærvær og en helt særlig omsorg. Hun lyttede oprigtigt, tog mine bekymringer alvorligt og skabte tryghed i en situation, der føltes kaotisk. Samtidig er hun utrolig fagligt kompetent og gav konkrete, brugbare redskaber, som gjorde en reel forskel for mig og min søn. Hun formåede at styrke min tro på både amningen og på mig selv som mor. Jeg følte mig set, forstået og støttet hele vejen. Ammekonsulenterne er ganske enkelt fantastiske – og jeg kan give dem mine allervarmeste anbefalinger. Hvis du overvejer at række ud, så gør det. Det kan gøre en større forskel, end du tror ❤️

Rating 5 stars
By Julie

about 11 months ago

De bedste der findes

Anne og Malene er den eneste grund til, at jeg i dag fuldammer mine tvillinger - vi var så heldige at have begge kvinder indover vores opstart af amningen 😌 De hjalp os igennem en meget hård opstart med mælk som løb sent til, sår på brystvorterne, umoden og dårlig ammeteknik hos mine drenge, gulsot, indlæggelse pga. manglende vægtøgning,ikke nok mælk hos mig og dermed også en periode hvor jeg udmalkede og gav fuldt behov på flaske minimum 8 gange dagligt. Vi blev ALTID mødt omsorg, tålmodighed og høj faglig viden, hvilket gjorde at både min kæreste og jeg følte os meget trygge og at jeg genvandt en tro på mig selv og at det godt kunne lykkes. Selv her 2 måneder efter endt forløb bliver vi stadig mødt med åbne arme og gode råd, hvis vi har spørgsmål. Jeg er dem evigt taknemmelig og de har virkelig vores varmeste anbefaling ❤️

Rating 5 stars
By Ida Nørby-Rubæk

about 1 year ago

Den største støtte i en svær tid – evigt taknemmelig!

Jeg havde en meget hård start på amningen med sår, rifter, stafylokokker og brystbetændelse. Det var smertefuldt og overvældende, og jeg var tæt på at give op. Jeg fik selv anbefalet Malene fra Ammekonsulenterne – og jeg kan ærligt sige, at hun gjorde hele forskellen. Fra første kontakt var hun varm, professionel og utroligt omsorgsfuld. Hun fulgte op løbende, svarede hurtigt på mine beskeder, og var der for mig, når jeg havde allermest brug for støtte og vejledning. Malene hjalp mig ikke bare med det praktiske omkring amningen, men også mentalt – hun gav mig troen på, at det kunne lade sig gøre. Takket være hende ammer jeg nu min søn uden smerter, og det havde jeg aldrig troet muligt! Jeg kan ikke takke Malene og Ammekonsulenterne nok. De fortjener min største og varmeste anbefaling. Hvis du står i en svær situation med amningen, så tøv ikke – de er det hele værd!

Rating 5 stars
By Mai Haji

about 1 year ago

Ammehjælp

Malene hjalp mig med min amning da det var aller sværest. Ovenpå en hård start og stramt tunge- og læbebånd ved min søn, som førte til dårlig sutteteknik og mælkeoverførsel, havde jeg ikke meget håb for amningen. Da Malene kom supplerede vi med flaske op til 5 gange om dagen. Jeg troede ikke selv på amningen, men med Malenes råd, vejledning og støtte undervejs, blev en fuldamning realitet. Jeg har nu fuldammet min søn i 1 måned, og jeg kunne ikke være mere taknemmelig for Malenes hjælp. Det var ikke lykkedes uden hende. Jeg kan kun anbefale andre at opsøge hjælp ved ammekonsulenterne.

“Kære Malene

Jeg vil sige dig al mulig tak for det fantastiske samarbejde omkring vores ammesituation. Havde det ikke været for dig, så havde amning ikke længere været

en mulighed, simpelthen! Du lyttede, og uanset hvor jeg var i processen, så var du med lige ved siden af – jeg har følt mig så set og hørt, og det tror jeg er det vigtigste i sådan en situation, hvor man sidder som nybagt mor med følelserne udenpå.” 

– Kh Sabine

“Kære Anne

Tusinde tak for din uvurderlige støtte med at få amning op at køre. Din store viden og erfaring kombineret med empati og ro er helt særlig og indgyder så meget tillid.” 

– Kh Iben

Ammekonsulenterne bomærke
Kontakt
Malene Bjerre-Olesen & Anne Lucht
Ydelser
  • Telefonisk konsultation
  • Amme konsultation i hjemmet
  • Forberedelsespakkerne
Info
  • Akut ammehjælp
  • Ydelser og priser
  • En god ammestart
  • Om os
  • Udtalelser
Scroll to Top